Hermed nærmere info & instruktion

Vi prøver at gentage succesen fra foråret 2025, så næste gang bliver det søndag den 19. april 2026. Turen indebærer at man skal krydse havbunden, via låningsvejen, for at cykle en tur rundt på Mandø og tilbage igen. Den lange rute indebærer også en tur over Rømødæmningen og rundt på Rømø.

Det meste af turen cykles i Nationalpark Vadehavet og Ca. 65% foregår på grusunderlag. 

Starten vil være "flydende" men der åbnes for start fra kl. 8.00.

Det gælder ikke om at komme først, men om at gennemføre den fysiske udfordring og så nyde naturen og cykeloplevelsen.

Der vil ikke være afmærkede ruter og vejvisere derude, man skal således selv finde rundt via GPS. Ruten offentliggøres så den kan downloades ca. 1 måned inden start. Det anbefales at man studerer ruten inden løbet, så man er nogenlunde fortrolig med området.

Man skal selv klare eventuelle materielle nedbrud undervejs og være selvforsynende med forplejning.

Dog vil der ca. midtvejs være en station, hvor man kan få genfyldt flaskerne og få en forfriskning. Hvis man skulle være så uheldig at "strande" midt i Vadehavet, vil der være en nødtelefon man kan ringe til.

Det er den enkelte deltagers eget ansvar, at cyklen er i orden til den udfordrende tur. Det anbefales at anvende en Gravel eller MTB, men alle typer cykler er tilladt. Lige som cyklen skal være i orden anbefales det også at du som deltager, er i rimelig god fysisk form.

Det er en selvfølge at deltagerne benytter hjelm. Hjælp hinanden, hvis uheldet skulle være ude, for husk det gælder ikke om at komme først i mål, men om at få en god oplevelse.

Man skal naturligvis overholde gældende færdselsregler, da ruterne foregår på offentlige veje og stier. 

Vis hensyn til dine medmennesker, der kan være både hundeluftere, turister og andet godtfolk derude, herunder også får og fugle.

Straks efter at målstregen er passeret, får du overrakt en flot medalje og du får tilbudt en varm ret og en øl/vand.

Det koster 200.- kr. for deltagelse på 75 km. ruten og 250.-kr. for 150 km. ruten.

Tilmelding sker via Sportstiming, følg linket HER.

Støt vore sponsorer de støtter løbet

 

Kvalitetsbevidst Brolægger for både private og erhverv.

 

Danmarks største udvalg af cykler og tilbehør.

Sand/Grus/ Containere m.m.,- Haderslevvej 46, Ribe. tlf: 75425049

Arrangør af løbet

Løbet starter om

Tilmeld dig via Sportstiming (link):

Tryk på logoet og find sponsors hjemmeside