15.april 2026 kl. 22.00
Der var desværre et par små fejl på de første rutefiler, men herunder finder du de rettede filer.
TRYK HER OG SE RUTEN PÅ DE 75 KM.
Søndag den 19. april 2026 byder Ribe Cykelklub igen velkommen til den 75 eller 150 km. lange gravel udfordring i marsken omkring vores naturskønne Nationalpark Vadehavet.
Kør på havbunden til Mandø og tilbage inden højvandet sætter ind og kæmp mod vestenvinden over Rømødæmningen. Alt sammen med udgangspunkt i vores smukke gamle kongeby Ribe.
Løbet bliver ikke kørt på tid. Distancen, samt omgivelserne giver masser af udfordringer og oplevelser.
Der startes fra Torvet ved Ribe Domkirke og det sker af 2 omgange, alt efter distance og hensyntagen til tidevandet i Vadehavet. 150 km. turen starter kl. 8.15 og 75 km. turen starter kl. 8.45. Kom lidt før og få udleveret startnummer.
For deltagernes egen skyld, kan vi ikke anbefale man bruger hele dagen på Mandø, med mindre man gerne vil overnatte derovre. For når højvandet kommer, kræver det en vandcykel at komme tilbage til fastlandet ;-) Dagen og afgangen er dog nøje udvalgt, så der skulle være god tid til at komme frem og tilbage.
Vidste du, at det er ingen ringere end Rasmus Errebo, der står klar med varm mad til alle deltagerne, efter de har gennemført turen ?
Og Hvem er så ham Rasmus Errebo er der nok nogen som spørger ? - Tjaae.. til dem der ikke har hørt om ham, kan vi oplyse at han er uddannet kok og ud over at være en super en af slagsen, og bl. a. har vundet adskillige priser og mesterskaber, har han også arbejdet for Bjarne Riis og CSC, da de var på deres højeste. Så han ved godt hvad en rytter har brug for, og derfor håber vi at maden igen vil smage jer, for hvis det har været godt nok til Fabian Cancellare og Schleck brødrene ...
Ud over et dejligt måltid mad ved målområdet, får du naturligvis også overrakt en flot special designet medalje, som bevis på du har gennemført.
Ruterne til de to distancer kommer op til downloads både her på siden og på vores Facebook side ca. 1 måned før løbsstart.
TRYK HER FOR NÆRMERE INFO & INSTRUKTION